Skal jeg være ligeglad med, hvad andre tænker om mig?

oktober 6, 2019 Slået fra Af Gabriella

Det kan for mange af os føles som et større nederlag, når vi oplever at blive afvist. Vi sætter ofte spørgsmålstegn ved os selv: Er det mig, der er noget galt med? Hvad har jeg gjort forkert?

Det kan være dejligt nemt at sige: ’’Du skal være flintrende ligeglad med, hvad folk tænker om dig’’. Og udtrykket giver bestemt mening. Men at vi er blevet fortalt dette udtryk utallige gange velment, – har det så ændret på vores tankegang? Er vi blevet permanent ligeglade nu? Eller føler vi os blot mere utilstrækkelige, fordi at vi stadig ikke bare kan være ligeglade?

    Måske er det i virkeligheden et spørgsmål om balance.

Fordelen ved at gå op i hvad andre mennesker tænker om én

Jeg er af den overbevisning, at man må have valgt at opbygge en kynisk udgave af sig selv, hvis ikke man er i stand til at gå det fjerneste op i, hvad andre mennesker tænker om én – på noget som helst tidspunkt.

Og at man engang imellem måske kunne tage ved lære, af at gå en smule op i det. Så fat mod!

Eksempel:

Hvis du uden hensigten om det, er kommet til at gøre en anden person ked af det. Hvordan reagerer du så? Du mærker måske noget. Bliver måske selv ked af det. Bryder dig ikke om at se personen ked af det – og især ikke på din bekostning.

Af ren og skær medempati og omtanke, vælger du at se indad. For at forsøge at forstå modparten og dig selv. Kunne du have gjort noget anderledes i hændelsen, der ville have resulteret i et andet udfald, så personen ikke blev ked af det? Måske også i tilfælde af lignende situation skulle opstå en anden gang?

På den måde kan du med stor sandsynlighed tage ved lære.

Er det så forkert af dig at gå op i andre menneskers reaktion og meninger, – i sådan et tilfælde? Eller er du i virkeligheden i besiddelse af en fordelagtig menneskelig kvalitet, som du i stedet kunne værdsætte ved dig selv? Kan du i virkeligheden bruge andre menneskers holdninger om dig til noget konstruktivt?

Men skal jeg så gå op i, hvad andre tænker om mig?

Omvendt kan det risikere at blive en hæmmesko for dig, at gå meget højt op i hvad andre mennesker tænker og føler omkring dig. At du ender med at tage så meget hensyn og tilpasse dig andre mennesker, at du risikerer at miste dig selv på den bekostning. Og som derfor vil skade dig, mere end det vil gavne dig. Og hvad sker der så, når du beslutter dig for at passe på dig selv, og forsøger at mærke efter indeni? Når du beslutter dig for at skrue ned for tilpasnings-apparatet? Når du tager valget om at være fuldt ud dig selv, og reagerer på dine grænser?

Så vil du måske blive mødt med forståelse og respekt. MEN der vil også være risiko for, at du oplever og mærker en modstandskræft i andre mennesker. Og måske på den bekostning – at de ikke kan lide dig. Men er det så ensbetydende med, at det er dig, der er forkert nu?

Nej. Det er IKKE altid dig, den er gal med. Vi bebrejder måske os selv uden en grund, og risikerer at danne nogle fejlagtige konklusioner omkring os selv. På den måde ender vi med at tillade andres opfattelser af os, afgøre hvem vi er. Det er her, at det bliver kaotisk.

Så her kommer en GUIDELINE indholdende 14 redskaber, – der måske kan give dig fred i sindet, efter at have haft en oplevelse af, ikke at føle dig vellidt. Tryk her 🙂 👉 14 REDSKABER