BAG (MIN) FACADE

Hej Venner,

Jeg hedder Gabriella, og jeg er 26 år (ung 😌). Lige nu arbejder jeg på at cutte min facade, og være den jeg er født til at være.

For at det har kunnet lade sig gøre, har jeg måttet opsige min stilling, nedgradere mig selv og arbejde på (under) deltid. Og nej, jeg læser ikke en uddannelse ved siden af, på nuværende tidspunkt.

Dette har givet mig tid og mulighed for at arbejde intensivt på mit sind, jeg i ufatteligt mange år, har været eksperten over dem alle, i at ignorere.

Og en endnu større bonus: Jeg finder ud af, hvilke mennesker der kan lide mig, for hvem jeg er, og ikke for hvad jeg laver.

’’Jeg er møg forvirret. Jeg skal først have mere styr på mit sind og mindset, før jeg kan tage stilling til mit næste skridt her i livet.’’

Det er ikke ligefrem det svar, der giver klapsalver i dagens samfund. Hvis man kan sige det sådan.

SÅ, for de interessede:

  • Jeg har ofte social angst. Jeg frygter ofte, jeg ikke kan leve op til det, jeg selv har idéen om, folk forventer af mig.
  • Jeg bilder ofte mig selv ind, at jeg ikke er god nok.
  • Jeg er nogle gange ekstrovert og andre gange helt ufatteligt introvert. Genert, akavet og ikke aner hvad jeg skal sige. Så genert at folk kan opfatte mig som ligeglad, arrogant eller kedelig.
  • Jeg kan mildest talt ikke døje de sociale medier. Med mindre det har til formål at være behjælpelig og inspirerende for andre. Men den der ’se-mig’-trend… Træt.

Hvorfor skal vi være så bange?

Jeg råber normalt ikke højt, omkring mine usikkerheder. Men måske er der andre som mig, der også skjuler det? Og bliver vi ved med at skjule vores ‘svage’ og usikre sider, finder vi jo aldrig ud af, om der er flere, man deler lighederne med? Klart vi er ensomme. 🙂

Måske behøver vi ikke at føle os så ensomme og forkerte? Hvis vi begynder at åbne op for, hvad der gemmer sig bag den der facade? Hvad går du rundt og slås med, som din nabo måske også slås med? Det er der ingen af jer, der ved, fordi i har travlt med at snakke om, hvor godt i har det.

Er der virkelig nogen eller noget, der skal have lov til at bestemme, hvad vi skal vise og hvad vi skal skjule?

Hvad så hvis folk ikke tager godt imod det? Hvad så hvis det ødelægger vores “ry”? I det mindste bevarer vi os selv, vores ærlighed og dermed vores værdier.

SÅ. Nu prøver jeg at bryde den der is lidt for lidt. 😉